Klubmodul henter siden
BØRNEGYMNASTIK 1 – 4 ÅR
Krudtuglerne 3-4 år | KU
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
Info

GYMNASTIKSÆSON 2024/2025

Vi er glade for i år at kunne tilbyde 3 forskellige børnehold for de mindste børn i alderen 1- 4 år. 

I GGI har vi lagt en del omtanke bag opsætningen af de børnehold vi tilbyder, således at de tilgodeser børns forskellige præmiser for deltagelse. 

Dette giver jer forældre muligheden for at vælge det hold, som passer jeres barn bedst. For at komme frem til det rigtige hold anbefaler vi, at I overvejer følgende:

  • Er barnet parat til at deltage i og rumme gymnastikfællesskabet alene?
  • Er det første år barnet skal gå til gymnastik eller kender barnet gymnastikfællesskabet fra tidligere år?
  • Læs beskrivelsen for de 3 hold, så dit barn bliver tilmeldt korrekt.

Vi håber, at dette kan være en hjælp til at afklare en eventuel usikkerhed omkring valget. Ellers opfordrer vi til at kontakte holdets kontaktperson i bestyrelsen, som er oplyst under hvert hold. 

Vigtige datoer: 

Uge 43: Obligatorisk forældreinfomøde (sidste 15 min af træningstiden) 

    Lørdag d. 22. marts 2025: Lokalopvisning i Gram

Uge 13: Sæsonafslutning på holdene 

Ferielukket uge 42 + 51 + 52 + 1 +7

Generel information:

Deltagerantal: Vær opmærksom på, at der på alle holdene er sat et maks deltagerantal. Dette for at sikre både kvaliteten og sikkerheden på holdene. 

Prøvetime: Gymnasten er velkommen til en prøvetime, hvis der er ledige pladser på holdet. 

Refusion: Ved tilmelding er de første to gange såkaldte prøvegange. Det er muligt at få refusion for holdet, hvis barnet efter de første to gange ikke ønsker at deltage på holdet. 

Skriv en mail til kontakt@gramgym.dk senest i uge 42, med medlemmets navn, tilmeldte hold samt reg. nr. og konto nr. pengene skal returneres til.

Den gode oplevelse: I GGI bestræber vi os på, at alle børnene får en god oplevelse, når de går til gymnastik og får så meget ud af træningen som muligt. Det gør de, hvis de går på et hold, som passer til deres motoriske niveau og parathed til at rumme fællesskabets regler, samt opfylder deres tryghedsbehov. Og her er alder ikke den eneste faktor. Derfor er det anførte aldersinterval i holdbeskrivelserne på holdene fra 1-4 år kun retningsgivende. Og I vil måske opleve, at instruktørerne tager fat i jer, hvis de vurdere, at jeres barn vil få mere ud af at gå på et andet hold i vores forening, som motorisk og tryghedsmæssigt passer bedre til dem. Det håber vi, at I som forældre vil tage godt imod – det er udelukkende til barnets bedste.

Tag en vagt - støt dit barns sport 

Vi opfordrer alle vores medlemmer til at tage en vagt igennem Gram Byfond og PinsMærken.
Jeres frivillige indsats giver GGI mulighed for at købe nye redskaber mm. til gavn for vores medlemmer. 

Læs mere

Krudtugleholdet er for børn 3 - 4 år (årgang 21+20)

Børn som vil brænde en masse krudt af, have det sjovt og lære at gå til gymnastik uden mor og far. Vi ønsker at skabe glæde ved bevægelse samtidig med, at vi arbejder på at udvikle børnenes grundmotoriske færdigheder og kropsforståelse. På holdet skal vi hoppe, springe, lege og synge. Og vi garanterer røde kinder og smil på læben.

Forudsætninger for deltage på holdet: 

Barnet skal være fyldt 3 år ved sæsonstart i september og til forskel fra minikrudtholdet skal barnet være klar til at være uden mor og far i 45 min.

Obligatorisk forældreinfomøde: Onsdag d. 23/10 kl. 17.45-18.00 -  min. 1 forælder pr. barn

Gymnastikopvisning i Gram:  Lørdag d. 22. marts 2025 

Sæsonafslutning med hygge: Onsdag d. 26. marts 

Opvisningsdragten er inkluderet i kontingentet. 

Kontaktperson fra bestyrelsen: Karina Andersen.
Startdato
25.09.2024
Slutdato
26.03.2025
Pris
475,00 kr.



Gram Gymnastik- og idrætsforening

GGI blev grundlagt i 1950 under navnet Gram KFUM og K's idrætsafdeling. I 1968 blev navnet ændret til Gram Håndboldklub, og i 1975 startede gymnastikken i foreningen. For en del år siden valgte man at opdele håndbold og gymnastik. Gram HK og Tiset UIF indledte holdfællesskab vedr. håndbold med navnet Gram/Tiset håndboldklub, – dog stadig som en datterforening. I 1998 blev navnet ændret til det nuværende Gram Gymnastik- og Idrætsforening. I 2007 blev GGI ved en ekstraordinær generalforsamling "skilt" fra Gram/Tiset håndboldklub.

Find os her

Skovbrynet 46510 GramTlf. 28779416kontakt@gramgym.dk